Uddannelse og Ledelse

Ferie forlænger dit liv

Kender du det, at du bare er i godt humør og fuld af energi efter en ferie? Det kender de fleste af os nok ? og måske tænker vi, at det bare skyldes, at vi har slappet af, måske fået masser af sol og haft en perlerække af gode oplevelser. Kvalitetstid med partneren og familien er jo heller ikke af vejen, og også på det punkt er vi ofte godt tanket op efter en ferie. Men faktisk stikker de gavnlige effekter af ferie meget dybere end som så, og en god, lang ferie hvert år kan i sidste ende forlænge dit liv og endda gøre dig slankere.

Det lavere stressniveau som der oftest er når man holder ferie, den ofte forbedrede søvnkvalitet og det lavere blodtryk kan holde sig i op til flere måneder efter en ferie. Og sammenlagt igennem dit liv kan det have store konsekvenser, hvis du ikke husker at koble af og tage længere, samlede pauser fra din travle hverdag. Søvn har nemlig en gavnlig effekt på immunforsvaret, og forhøjet blodtryk er en af de største risikofaktorer i forbindelse med hjerteanfald og hjerneblødning.

Vis mere
Back to top button
Close