Biler og sjov

Optimal Sommerkørsel: Våde Veje og Korrekt Dækslid

Den overvejende del af året er til sommerdæk i Danmark. Desværre har sommerdæk (Se https://www.bigwheels.dk/sommerdaek) ikke altid den samme bevågenhed som vinterdæk. Som bilist har man stor tillid til dækkene på bilen, men de færreste tænker på, at man overlader sin skæbne til fire små kontaktflader på størrelse med fire håndflader mellem dæk og vejbane. Her skal der overføres bremsekræfter, styrekræfter, accelerationskræfter og drænes mængder af vand. Ofte tjekker bilisterne ikke deres dæks slidbane, og vi har mange kunder, der kommer ind og vistnok lige skal have tjekket dækkene.

Sommerdæk på våde veje

Generelt klarer de fleste sommerdæk på markedet sig godt på en tør vej. Det er på våd vej, at sommerdæk skal bestå sin prøve. Derfor kan det være fornuftigt at konsultere FDM’s dæktest for at finde et dæk, der bedst opfylder kravene til et godt sommerdæk. Desværre fokuserer mange bilister ofte på støj og dækkets levetid. Støj fra dæk vægtes imidlertid kun med beskedne 10 pct. i en dæktest, hvorimod egenskaberne på våd vej vægtes med hele 40 pct. Det er derfor et godt råd at fokusere på egenskaberne på våd vej, når der vælges dæk.

Slid ikke under tre mm Mønsterdybde

Et dæks egenskaber falder i takt med, at det slides. Et dæk, der er slidt ned til 4 mm, har kun 11 pct. kontakt med en våd vejbane ved 125 km/t. Uanset at lovkravet til mønsterdybde er minimum 1,6 mm, anbefaler FDM og BIGWHEELS.DK, at et dæk kun slides ned til tre mm mønsterdybde. Et nyt dæk har til sammenligning 8-9 mm mønster. Nyere sommerdæk har ofte et asymmetrisk slidbanemønster, hvor dækket er mærket med ”outside” på den ene side. Det betyder, at mønsteret på dækket vender forskelligt på højre og venstre side af bilen. Det er altså ikke en fejl, når dækmønsteret vender hver sin retning, og dækkene bortleder vand lige godt, uanset hvad vej mønsteret vender. Nogle dæk er mærket med ”rotation” på siden af dækket, hvilket betyder, at det har en bestemt omløbsretning.

Forskel på sommerdæk og helårsdæk

Mange tror fejlagtigt, at deres bil som udgangspunkt er monteret med helårsdæk. Sommerdæk og helårsdæk er dog to forskellige dæktyper. Et helårsdæk er som type et vinterdæk, der er M+S mærket, hvor producenten har forsøgt at komprimere sommer og vinteregenskaber i et og samme dæk. Uanset moderne teknologi kan det kun lade sig gøre delvist. Vinterdæk og helårsdæk vil typisk have en længere standselængde på tør og våd sommervej. Typisk er et helårsdæk bedre om vinteren end om sommeren.

Sommerdæk eller ej

FDM anbefaler, at du kører med dæk, der passer til årstiden. Det vil sige, at når der ikke længere er vinterføre i Danmark, bør du køre med sommer- eller helårsdæk. Det varierer fra år til år, hvornår vinterføret slipper sit tag i Danmark. Det er ofte en god ide at vente med at skifte fra vinterdæk til et godt stykke ind i april måned. Skal du have din bil med til udlandet, skal du være opmærksom på, at der i Europa er forskellige regler for vinter- og sommerdæk.

Vis mere
Back to top button
Close