Mit perfekte halvmarathon

Vi var i gang med halvmarathon i Odense, og det gik godt. Den ene kilometer kom og gik, der kom hurtigt et par depoter, og så gik der endnu en kilometer og endnu en. Jeg var målløs?.hvad skete der lige, jeg var fuld af pep, kilometerne nærmest fløj afsted, mentalt havde jeg det bare så godt, jeg styrede tempoet og vi lå støt på 7:15-7:20. Efterhånden begyndte de bageste i feltet foran os at tabe pusten, nogen måtte ned og gå, men Jens og jeg fortsatte i samme tempo og åd os støt og roligt ind på en del. Jeg lod mig ikke på noget tidspunkt rive med, jeg havde tillid til de erfaringer jeg havde gjort mig gennem de mange løb jeg havde deltaget i, og vidste det var mega vigtigt at jeg holdt tempoet nede. Jens hjalp som altid med at styre tempoet også, og var simpelthen så fantastisk til at støtte og rose og opmuntre.

Kilometerne fortsatte med at tikke afsted, og jeg var stadig godt løbende.