Familie og Børn

Børn med lavt selvværd

Der findes en del børn med lavt selvværd nu om stunder, mange mennesker har hørt om det, men ved de også hvad det betyder – børn lavt selvværd, hvad er det egentligt. Ja, nu er jeg jo ikke ligefrem professor i børnepsykologi, men jeg ved da så meget at det er børn der har det dårligt, eller trives dårligt. Engang troede jeg at selvværd og selvtillid var det samme, men jeg er blevet meget klogere, for der findes en del der virkelig har stor selvtillid, men lavt selvværd. Jeg lærte at selvtillid har noget at gøre med det jeg præsterer, det er noget jeg er blevet rost for gennem livet for at gøre godt, så godt at jeg selv tror på det. Selvværd har jeg lært at det er mig selv og min egen indstilling til mig selv, mit eget værd, dette har jeg lært gennem livet hvis mine omsorgspersoner har været gode til at anerkende mig som den person jeg virkelig er, og ikke for det jeg gør. Det er godt nok en stor forskel. Når jeg kigger rundt i vores samfund, er det ikke så tit jeg hører forældre anerkende deres børn på deres person, men hører til gengæld mange der roser børnene for det de gør. Jeg tænker jo, at vi alle kan blive meget bedre til at anerkende hinanden for de personer vi er. Jeg kan godt indrømme at jeg heller ikke lige er verdensmester i denne øvelse, men jeg øver mig, og forhåbentlig smitter det af på andre.

Vis mere
Back to top button
Close